Du er her: 

Præster

Mulighed for samtaler

​Du kan altid aftale en personlig samtale med en af præsterne.

Det er præsters vigtigste opgave at tale med mennesker. Det kaldes sjælesorg.Omsorg for sjælen. Præster har tavshedspligt. Det betyder, at man kan tale med præsten om alt det, man ikke kan eller tør dele med andre.

Det kan være alt fra oplevelser og tanker til følelser, tro og tvivl. Uden at røbe nogen, kan vi nævne noget af det, andre har talt med os om: kærlighedssorger; skamfølelse; erfaringer fra forskellige former for spiritualitet; problemer mellem forældre og børn; angst for at dø; alvorlig sygdom; utilstrækkelighedsfølelse; hvad er det, at være kristen? ​Vi vil lytte til det, du har på hjerte, og nogle gange er det at lytte, den bedste hjælp.

Andre gange vil vi hente hjælp i den kristne tros skatkammer af bibelfortællinger og bønner, salmer og velsignelse. Ønsker du en samtale, er du velkommen til at kontakte en af os på telefon eller mail.

Med venlig hilsen Præsterne i Odder

 

Sjælesorg på nettet