Nyt Fra Kirkegården

Lidt praktisk information. Vandet på kirkegården er lukket af hensyn til frostskader i rørene og vandhanerne. Der kan fyldes vand i de små vandkaner fra hanen ved vasken på toiletterne tilhørende de to kirkegårde. Flere besøgende har selv en lille halv liters flaske med vand med hjemmefra.

 

Grandækningen. Vi er veloverstået med grandækningen og kunne efter 6 ugers glæde os over at vi blev færdige inden den første søndag i advent. Det er ikke en regel at kirkegården skal være færdig med at grandække gravstederne, " blot" en forventning blandt alle brugerne. Så vi har selvfølgelig sat alt ind på blive færdig til tiden.

 

Ny kirkegårds plan, vi er gået i gang. I skrivende stund "17/12-18" er vi ved at gøre klar til at plante den nye takshæk omkring afd. 7 på den nye kirkegård, De fleste har vel opdaget at den gamle bøgehæk omkring afdelingen er gravet op. Inden længe kommer de første træer til i samme afdeling, jeg ved at mange har ventet længe på det, så det glæder vi os også til at komme i gang med.

 

Kapellet er næsten færdig og har taget en fin form, et syn der glæder os på kirkegården er når man i mørket kigger op mod kapellet og ser lyset indefra kapellet stråle ud mellem de mange lysindfaldshuller der i gavlen.  - Slå et smut forbi ved lejlighed og oplev det selv.

 

På den gamle kirkegård er oprydning med gamle gravsten godt og vel færdig, og vi skal til at omplacere de sten der gemmes. Der vil blive samlinger af gravsten flere steder på kirkegården samlet i for området et fælles tema, værende udsmykning, tidligere præster, osv.

 

Glædelig jul til alle herfra.

 

Med venlig hilsen

 

Kirkegårdsleder Alex L. Kristensen