"Mit arbejde som forsvarsadvokat"

Sogneaften med forsvarsadvokaten

Onsdag den 10. april besøger forsvarsadvokat N. C. Strauss i Kirkecentret i Odder og fortæller om sit arbejde. Han er partner i Advokatfirmaet Strauss & Garlik.

Strauss er bosiddende i Odder, hvor Advokatfirmaet har adresse. Firmaet har også afdelinger i Århus og København.

Strauss har arbejdet som advokat i mere end 25 år og har været forsvarer i nogle af Danmarks største terrorsager. Derfor er han en kendt person i medierne og vant til at håndtere disse. Har desuden stor erfaring med drabs- og narkosager.

Forsvarsadvokatens arbejde er nok for de fleste et ukendt område. Hvordan forsvarer man en hård kriminel person, hvordan finder man ind til mennesket bag forbrydelsen, og vil det altid lykkes? Vi er nok generelt hurtige til at dømme folk ud fra historierne i medierne. Men enhver, der stilles for en domstol har jo ret til en forsvarer og et godt forsvar. Kommer forsvarsadvokaten selv i modvind, når denne forsvarer forbrydere som ubåd- Madsen og andre, som har begået grusomme forbrydelser?

Spørgsmål, som vi sammen med meget andet får svar på, når N. C. Strauss giver et spændende indblik i sin hverdag.

Arrangementet starter kl 19.30. Det er gratis og kræver ingen tilmelding. Kaffe og kage koster 20 kr.

Forsvarsadvokat N.C. Strauss