Sorg er en tunnel, man skal igennem?

Sogneaften med Ole Raakjær

Onsdag den 6. november besøger sognepræst i Sulsted sogn og præst på KammillianerGaardens Hospice og i Det palliative Team, Ole Raakjær, Kirkecentret i Odder.

Aftenens tema: Sorg en tunnel, man skal igennem? Eller et landskab man skal leve med og i?

Med følgende uddybning:

Der synes at være en udbredt opfattelse af, at bare man får de rigtige redskaber eller finder den rigtige hjælper, så kan man arbejde sig gennem sorgen. Og er man en rigtig dygtig til at bearbejde sin sorg, kan man helt fjerne den.    

Men sorgen er ikke tunnel, man skal igennem. Den er et landskab, man skal leve i og med. Det er ikke sorgen, der med tiden bliver mindre. Det er den sørgende, der vokser, så der med tiden bliver plads til andet end sorgen.  Den sørgende skal i bogstavelig forstand tegne et nyt kort over tilværelsen, for det gamle duer ikke længere. Og det ofte et langt mere besværligt og tidskrævende, end de fleste tror. Og har den, man har mistet, oven i købet selv valgt døden, bliver det hele bare mere kompliceret. Forladthedsfølelser, vrede, bitterhed, afmagt, meningsløshed kan fylde en og forhindre en i at tage fat på det nye og forandrede liv. Man har tidligere tænkt, at det handlede om at give slip, men måske handler det i virkeligheden om at holde fast, at få huskehjælp, så selvmordet ikke sætter et negativt fortegn for hele det liv, man har haft sammen.

Ole Raakjær lægger op til debat om emnet.

Arrangementet starter kl 19.00. Det er gratis og kræver ingen tilmelding. Kaffe og kage koster 20 kr.